
Hos Strong4life møder vi hver uge kvinder, som gerne vil i gang med styrketræning – men som holder sig tilbage, fordi de er blevet fortalt (eller selv tror på) nogle af de mest sejlivede myter om kvinder og styrketræning.
Hvis du har tænkt:
“Bliver jeg ikke for stor?”
“Er cardio ikke vigtigere end styrketræning?”
“Skal jeg ikke træne anderledes end mænd?”
… så er du langt fra alene.
I denne artikel afliver vi fem af de mest udbredte myter – og giver dig fakta, du kan stole på.
Myte 1: “Jeg bliver for stor og muskuløs af at styrketræne”
Det her er nok den mest sejlivede myte. Mange kvinder tror, at de kommer til at ligne bodybuildere, hvis de begynder at løfte vægte. Men det kræver ekstremt målrettet træning, massiv kostkontrol og ofte hormontilskud at opnå den slags muskelmasse. Hvis du styrketræner 2-3 gange om ugen, vil du over tid opbygge en lille smule muskelmasse, men først og fremmest vil du mærke, at du bliver stærkere.
Myte 2: “Styrketræning er kun for unge eller meget trænede”
Mange kvinder over 35 tror, at det er for sent at starte. Men faktisk er det lige præcis her, styrketræning bliver vigtig. Fra midten af 30’erne begynder vi naturligt at miste muskelmasse og knoglestyrke. Det går hurtigere under og efter overgangsalderen – og det øger risikoen for skader, smerter og nedsat funktion i hverdagen. Styrketræning er et af de bedste redskaber til at holde kroppen stærk, sund og modstandsdygtig – hele livet.
Myte 3: “Cardio er den bedste træning, hvis jeg vil i bedre form”
Mange kvinder tror, at det vigtigste – eller eneste – man skal gøre for at komme i form, er at løbe, cykle eller tage til holdtræning med høj puls. Og cardio kan bestemt være godt for hjerte-kar-sundheden og generel energi.
Men hvis du vil:
- Opbygge en stærk, funktionel krop
- Forebygge skader og gener
- Forbedre din holdning og kropskontrol
- Blive mere robust i hverdagen
… så er styrketræning langt mere effektivt end cardio alene. Cardio træner dit kredsløb – men det forbedrer ikke din evne til at løfte, bære, skubbe, trække eller håndtere belastninger i hverdagen. Det gør styrketræning. Og det er netop det, kvinder i 30’erne, 40’erne og 50’erne har allermest brug for: En stærk krop, der holder til livet – ikke bare et højere kondital.
Myte 4: “Let vægt og mange gentagelser toner musklerne”
Du har sikkert hørt, at kvinder skal træne med små vægte og mange gentagelser for at “tone kroppen”. Men det er en misforståelse. Det, mange kalder en tonet krop, er i virkeligheden lav fedtprocent og god muskeldefinition. Og det opnår du ikke ved at vifte med 2 kg håndvægte. Du skal turde udfordre dig selv og træne med en vægt, der er tilpas tung til, at de sidste gentagelser er svære. Det er her, forandringen sker.
Myte 5: “Kvinder skal træne anderledes end mænd”
Der findes ikke en særlig “kvinde-træning”. De samme principper, der virker for mænd, virker også for kvinder: Progressiv styrketræning med fokus på store basisøvelser, god teknik og passende belastning. Forskellen ligger ikke i køn – men i niveau, erfaring, mål og evt. skader eller hensyn. En nybegynder skal træne anderledes end en erfaren, uanset om man er kvinde eller mand.
Men det betyder ikke, at kvinder skal undgå en vægtstang, og øvelser som dødløft eller squats – tværtimod. Kvinder har samme potentiale for at blive stærke, sunde og funktionelle.
Klar til at komme i gang?
Hos Strong4life hjælper vi kvinder i alle aldre – og på alle niveauer – med at finde glæden og styrken i styrketræning.
Uanset om du:
- Har brug for et personligt forløb med tæt sparring og struktur,
- Gerne vil træne på små hold med kyndig vejledning,
- Eller bare vil have adgang til et træningsmiljø, hvor der er plads til dig og dine mål…
…så har vi et forløb, der passer til dig.
Personlige forløb:
Strong Life – for dig, der vil have et skræddersyet træningsforløb og mærkbare resultater.
Strong Start – for dig, der vil godt i gang med styrketræning på dine præmisser.
Medlemskab:
Bliv medlem og træn, når det passer dig – inkl. mulighed for træning på hold.
Se vores styrkehold – fællesskab, høj faglighed og god energi.
Du behøver ikke være i form for at starte. Du skal starte – for at komme i form.
Og vi er klar til at hjælpe dig hele vejen.