Frihed til tunge løft

Der er mange fordele ved at strække kroppen godt igennem og arbejde med sin fleksibilitet og mobilitet. Når du strækker kroppen og bringer den i stillinger, du ikke normalt indtager, forbedrer og vedligeholder du bevægeligheden og fleksibiliteten. Det har du gavn af i dine daglige bevægelser. Og i træningssalen vil du opleve, at det bliver mere behageligt at styrketræne og opleve en større frihed i bevægelserne. For hvis du har spændte muskler og led kan det være sværere at opbygge og opretholde god teknik i de store basisøvelser. Formålet er således at optimere mobilitet i leddene og opretholde smidighed i led og muskler.

Fordelene ved udstrækning:

  • Forbedret kropsholdning
  • Dine led styrkes
  • Øget smidighed og bevægelighed.
  • Forbedrer koordinationen af musklerne
  • En bedre blodcirkulation
  • Virker afstressende

​Udstrækning gavner både nu og på den lange bane. For med alderen bliver musklerne kortere og mere stive, men ved at strække ud kan du imødegå noget af denne stivhed, og dermed lettere opretholde en aktiv livsstil. Så vil du selv kunne binde dine sko, når du bliver gammel, så er det nu, du skal sætte ind. Og det er aldrig for sent at komme i gang.​

Udstrækning i STRONG4LIFE

Mange afholder sig fra at gå til yoga og lignende hold, fordi de ikke mener, at de er smidige nok, men udstrækning er for alle – især for dem som ikke har den store smidighed. Langt de fleste vil opleve en forbedring af deres bevægelighed ved en fast udstrækningsrutine. Det er dog vigtigt, at man går langsomt frem og lytter til sin krop. Derfor anbefaler vi også, at man deltager på et hold, så man bliver vejledt i øvelserne.

​Torsdag aften er der god mulighed for at blive guidet igennem udstrækning af hele kroppen, der har vi nemlig et hold, der kun har fokus på udstrækning og mobilitet. Der er blandt andet fokus på at få åbnet brystet op og skuldrene tilbage, da vi i alt for mange af vores daglige rutiner har armene fremad. Der bliver vist flere niveauer af de fleste af øvelserne, så alle kan deltage og få noget ud af timen.

Skrevet af: Merete Møller Vandmose

Flere artikler

Træningsplan til 10 km

Træningsplan til 10 km

​​​Kan du tænke dig at tage din løbetræning i skridt videre og træne dig op til at kunne løbe 10 km, så har løbetræner Ole Stougaard lavet en 10...

læs mere
Løbetest

Løbetest

​​​Når du følger en af mine løbetræningsplaner vil du opleve, at du med jævne mellemrum skal løbe en 3 km. test. Formålet med løbetesten er først og...

læs mere

Oplev STRONG4LIFE

Du skal opleve vores træningscenter og -fællesskab.

Aftal en gratis og uforpligtende tid med Allan eller Ole, så du kan opleve STRONG4LIFE med egne øjne og krop.

Skriv til os

Her er plads til alle på alle niveauer og med mange forskellige baggrunde hjulpet og vejledt af de mest kompetente og grundige trænere her er intet problem for stort eller småt. Alt sammen i de hyggeligste omgivelser.

Carsten Poulsen

Medlem