Har du tabt din bootcamp på gulvet?

I STRONG4LIFE er det sjældent, at vi praler med at vores medlemmer har tabt 8 kg på 8 uger. Ikke fordi at vi ikke kan lide at prale, men fordi at der yderst sjældent sker hos os.

For vi tror nemlig ikke på at hurtige resultater og quickfixes er vejen frem. Det er sjældent, at det medfører langvarige og vedvarende forandringer. Faktisk ser vi ofte, at folk taber det hele på gulvet igen. Og hvad der er næsten endnu værre, så springer de på en ny bootcamp i håbet om, at det denne gang vil lykkes for dem. Det bliver yo-yo turen, hvor de to gange om året må på bootcamp for at tabe de 8 kg, de igen igen har taget på.

Hvis du gerne vil ned i vægt, i bedre form eller begynde en sundere livsstil, så er du nødt til at gribe det anderledes an.

Vi har ikke travlt med at skabe resultater, for vi har resten af livet til det. Vi ønsker at vores medlemmer lærer at gøre træningen til en fast del af deres hverdag, ligesom vi lærer dem at ændre på deres kostvaner – et lille skridt af gangen.

I det hele taget er det ikke resultaterne, vi jagter. Vi jagter i stedet de gode trænings- og kostvaner, for vi ved nemlig, at hvis de først er blevet implementeret, så kommer resultaterne også. Så i stedet for at spørge medlemmerne om, hvordan det går med deres vægttab, så spørger vi dem hellere om, hvornår vi ser dem igen eller hvad de skal have at spise i aften?

Ud over de gode træningsvaner går vi efter den gode træning

Der er alt for mange, der er af den opfattelse at træning er lig med mælkesyre, blodsmag og brækfornemmelser, og at træningen skal være hård, før den er god. Gang på gang bliver vi mødt af nye medlemmer, der ånder lettet op, når de finder ud af, at deres træning faktisk er ganske let (i forhold til det som de har været vant til). Det er ikke fordi, der er er noget i vejen med hård træning – alle har gavn af at træne hårdt en gang imellem – men den hårde træning er noget, vi bygger oven på et solidt fundament af god træning og altid kun i små doser.

Hvis vi ser på et “gennemsnitsmedlem” hos os (som samtidig repræsenterer en almindelig dansker), så kan vi roligt sige uden at fornærme nogen, at de typisk er et stykke fra topformen. Vi oplever folk der:

  • Døjer med smerter stort set dagligt
  • Er i dårlig form
  • Vejer for meget
  • Har har for lav muskelmasse og er for slappe
  • Bevæger sig dårligt
  • Har en hektisk hverdag / er småstressede

Og det sidste du bør gøre, hvis du er en af dem, er at kaste dig ud i hård træning. Du har brug for at starte et helt andet sted. Du skal lære at bevæge sig igen, du skal lære at trække vejret og bruge træningen som de-stress. I det hele taget skal træningen være et frikvarter, der giver dig mere energi, end at vi suger ud af dig, mens du er her.

Spis mad til dine måltider og kom ned i vægt

I vores verden er den rigtige kost ikke raketvidenskab. Der findes ingen superfoods eller magiske fødevarer med minuskalorier eller for den sags skyld kålsuppekure, der detoxer og fjerner fedtet på maven.

I den forsimplede version så “lærer” vi vores medlemmer at:

  • Spise masser af farverige grøntsager
  • Drikke rigeligt med vand kaloriefrie drikke
  • Spise godt med protein
  • Spise 3 solide hovedmåltider om dagen

Eller lærer er nok så meget sagt. For alt det, vi fortæller dem, ved de godt i forvejen. Det er sjældent manglende viden der er problemet – tværtimod. Der er så meget information om sundt og usundt, at det gør os forvirrede, og vi fortaber os i ligegyldige detaljer og glemmer de overordnede grundelementer. Så i stedet for mere viden om sund mad, så får vi medlemmerne til at handle på det de i forvejen godt ved.

Og når det kommer til stykket, så spiser mange som udgangspunkt fornuftigt morgen, middag og aften. Måske skal der flere grøntsager på tallerkenen, eller der skal skæres lidt ned på mængden af pasta eller flødesovs, men det er sjældent en katastrofe.

I stedet så er det alle mellemmåltiderne, kagen på kontoret og lidt for mange dage med rødvin i glasset, der løber løbsk. Der er her, at kalorierne hober sig op og bliver til kilo på sidebenene, og det er her at de fleste skal lære at sige nej tak.

Vi forandrer vaner i slow-motion

Hvis du gerne vil ændre dine vaner, så gør du klogt i at gøre det én vane af gangen. Undersøgelser viser nemlig, at hvis du nøjes med at fokusere på en enkelt ting, så har du mere end 80% chance for at lykkes. Øger du antallet til bare to vaner, så er din succesrate på under 35%, og tror du at du kan håndtere 3 vaner på én gang, så er din chance for at lykkes styrtdykket til 6-10%.

Derfor er vi også nødt til at bevæge os fremad i slow-motion og nøjes med at implementere en ny vane af gangen. Det resulterer til tider i lettere frustrerede medlemmer, der ikke synes at det går hurtigt nok, hvilket er helt forståeligt. For på den korte bane fører mikroforandringerne ikke til synlige resultater. Men vi ved, at den ene lille forandring efter den anden summerer sig op og bliver til en stor samlet forandring, der efter 6 og 12 måneders medlemskab fører til et resultat, de færreste havde turde håbe på da de gik i gang.

Så i STRONG4LIFE har vi travlt med at tage det med ro. Vi gør træning og en sund kost til en livsstil og vi skaber forandringer der holder ved. Hvis du har mod på at starte din næste “bootcamp” på en ny måde, så kig forbi centeret til en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Flere artikler

Oplev STRONG4LIFE

Du skal opleve vores træningscenter og -fællesskab.

Aftal en gratis og uforpligtende tid med Allan eller Ole, så du kan opleve STRONG4LIFE med egne øjne og krop.

Skriv til os

    Her er plads til alle på alle niveauer og med mange forskellige baggrunde hjulpet og vejledt af de mest kompetente og grundige trænere her er intet problem for stort eller småt. Alt sammen i de hyggeligste omgivelser.

    Carsten Poulsen

    Medlem