Jeg kan ikke nå mine tæer…

Man hører tit, folk sige, at de ikke er smidige nok til at gå til yoga. For det første så handler yoga ikke om at nå sine tæer, men hvad man lærer på vejen derned, som et populært citat siger. For det andet så er det netop, hvis du er stiv og har dårlig mobilitet i for eksempel skuldre eller hofter, at du skal gå til yoga.

Hvad er yoga?

Yoga er en mind-body praksis, der forener det fysiske med det mentale. Det sker blandt andet gennem vejrtrækningsteknik. Yoga er en god måde at lære at være tilstede i nuet – det bliver blandt andet tydeligt i balancestillingerne, hvor du ret hurtigt mister balancen, hvis du står og tænker på alt muligt andet. Rent fysisk er yoga en god blanding af styrke, fleksibilitet og balance.

Der findes mange forskellige former for yoga – fra de helt blide former som for eksempel yin yoga til de meget fysiske som astanga. Derimellem findes der en række muligheder. Den klasse, vi har i STRONG4LIFE, er en hatha klasse. Hatha betragtes som grundlæggende for al anden yoga. En klasse består typisk af både fysiske øvelser og blide stræk – det er klassisk yoga, men fortolkes forskelligt af den enkelte lærer.

Hvem kan gå til yoga?

Yoga er for alle, uanset alder, køn og fysisk formåen. Det vigtigste er at lytte til sig selv – og gå undersøgende og nysgerrigt frem. Vores anatomi sætter naturlige grænser for, hvor langt vi kan komme ud i de forskellige stillinger. Desuden spiller ens egen form og erfaring med yoga ind, og nogle dage kan man mere end andre. Så det er vigtigt at blive på egen måtte og lade være med at sammenligne sig med sidemanden. Måske skal du bakke lidt ud af stillingen, måske kan du gå længere – mærk efter hvordan stillingen føles i kroppen – det må gerne være udfordrende, men det skal ikke gøre ondt.

Man skal heller ikke være en akrobatisk atlet for at kunne være med. Men du skal huske at lege og udfordre dig selv i mere eller mindre tossede stillinger. Det handler ikke om at udføre stillingerne til perfektion men stille og roligt at overvinde nogle barrierer. Vær tålmodig og vedholdende, så kan du langt mere, end du tror – og glæden er stor første gang, man kommer op i bro eller i en hovedstand.

Du afgør selv, hvad yoga er for dig, der er ingen facitlister.. Men kom og vær med og mærk det på egen krop.

Flere artikler

Oplev STRONG4LIFE

Du skal opleve vores træningscenter og -fællesskab.

Aftal en gratis og uforpligtende tid med Allan eller Ole, så du kan opleve STRONG4LIFE med egne øjne og krop.

Skriv til os

    Her er plads til alle på alle niveauer og med mange forskellige baggrunde hjulpet og vejledt af de mest kompetente og grundige trænere her er intet problem for stort eller småt. Alt sammen i de hyggeligste omgivelser.

    Carsten Poulsen

    Medlem