
Regelmæssig styrketræning har en positiv effekt på din sundhed, og hvad mange nok ikke er klar over, skal der ikke meget træning til, for at du opnår de sundhedsmæssige gevinster. Faktisk får du den største gevinst, når du går fra ingenting til 1-2 styrkepas om ugen.
De fleste af vores medlemmer i Strong4life træner typisk 2 gange om ugen, og mærker efter et en periode ofte at de har:
- Større styrke
- Forbedret funktionsevne
- Færre smerter
- Mere energi og overskud i hverdagen
Derudover er der de sundhedsmæssige effekter, der er knap så mærkbare, men fortsat målbare på blandt andet:
- Muskler
- Knoglesundhed
- Blodsukker og stofskifte
- Blodtryk
- Hjertesundhed
Hvilket reducerer risikoen for en lang række livsstilssygdomme.
Sammenhængen mellem indsats og gevinst
Kigger vi på sammenhængen mellem træningsindsats og effekt kan vi se, at sundhedsgevinsten ikke stiger lineært med træningsmængden. De første træningspas giver ofte den største effekt. Det betyder:
- At gå fra 0 til 2 træningspas om ugen kan gøre en kæmpe forskel
- Mere træning giver stadig forbedringer
- Men den ekstra gevinst bliver gradvist mindre jo mere du træner
Det handler derfor ikke om at træne mest muligt — men om at du træner regelmæssigt over tid.
Hvor lidt skal der egentlig til?
For mange vil følgende være nok til at skabe store sundhedsmæssige forbedringer:
- 2 styrketræningspas om ugen
- 30-60 minutter pr. gang
- 6-10 styrkeøvelser, 1-3 sæt, 6-12 gentagelser
- Fokus på kroppens store muskelgrupper
Med andre ord så behøver du ikke at træne som en eliteatlet, for at få store sundhedsmæssige gevinster. Lidt — men regelmæssig — styrketræning gør en enorm forskel.








